Du behøver ikke bruge lægesprog eller huske de rigtige termer. Bare fortæl Ryma, hvad du oplever, så sørger hun for at fange alt data.
- "Jeg vågnede klokken tre igen i nat, helt gennemblødt. Det er tredje gang denne uge."
- "Jeg har humørsvingninger, som kommer og går. Det er super anstrengende og det påvirker mit forhold og overskud."
- "Jeg er begyndt at træne yoga om morgenen og gå tidligere i seng… så må vi se om det hjælper… jeg føler, det er et godt sted at starte."
Ryma ved en masse, så hold ikke igen. Stil hende alle de spørgsmål du har, så giver hun råd og vejledning eller finder kilder som kan hjælpe dig.
- "Kan mine hedeture hænge sammen med min kost?"
- "Hvad er forskellen på perimenopause og menopause?"
- "Hvad kan jeg fortælle min læge om mine symptomer?"
- "Hvilken research er der lavet indenfor HRT?"
Jo mere kontekst du giver, jo bedre kan Ryma se mønstre. Nævn gerne hvad der skete omkring dit symptom: hvad du spiste, hvordan din dag var, om du har lavet noget bestemt, eller om du var stresset, træt eller i godt humør.
- "Hedetur midt i mødet i dag. Jeg havde ikke spist frokost og drak to kopper kaffe i stedet."
Har du skiftet medicin? Startet træning? Droppet kaffe? Ændret søvnrutine? Det er guld for Ryma. Ændringer i livsstil og behandling er ofte det, der gør mønstre synlige.
- "Jeg startede på magnesium for en uge siden. Min søvn er faktisk lidt bedre."
5
Du må gerne holde pauser når du snakker
Det er helt okay at holde pauser eller tabe tråden, når du taler med Ryma. Hun skal nok fange det hele.
6
Nævn det der også føles småt
Mange symptomer på menopause virker ubetydelige alene; hjernetåge, humørsvingninger, tør hud, ledsmerter, lav libido. Men sammen tegner de et billede. Fortæl Ryma om det hele, også det du normalt ville afskrive som "bare en dårlig dag".
Ryma tilpasser sig dig. Hvis du vil tale med hende hver dag, gør det. Hvis du foretrækker én gang om ugen, er det lige så godt. Fortæl Ryma, hvad der passer dig, så respekterer hun det.
- "Jeg vil gerne høre fra dig et par gange om ugen, ikke dagligt."
- "Jeg har brug for, at du tjekker ind lidt oftere, da jeg tester en ny behandling med min læge, tjek ind hver dag, tak."
Bed Ryma om en opsummering før din næste konsultation. Du får et overblik over dine symptomer, mønstre og eventuelle ændringer, klar til at dele med din kliniker.
- "Kan du lave en opsummering til min læge? Jeg har tid på torsdag."
- "Ryma, send mig link til min rapport. Jeg skal have den med til lægen på onsdag, hvad er vigtigt at fokusere på?"