Hvem vi er
Ryma hjælper dig med at forstå, følge og finde vej gennem din overgangsalder.
Dataansvarlig:
Ryma Health ApS
CVR 46626834
Henrikshave 58, 2950 Vedbæk
Kontakt:
- Generelle henvendelser: [email protected]
- Spørgsmål om persondata: [email protected]
Har du spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, eller vil du gøre brug af dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, så skriv til [email protected]. Vi svarer inden for 30 dage.
Hvad politikken dækker
Politikken beskriver, hvilke personoplysninger Ryma som dataansvarlig behandler, når du bruger Ryma-appen eller Rymas hjemmeside (ryma.health), hvorfor vi behandler dem, hvem vi deler dem med, og hvilke rettigheder du har.
Hvor Ryma er åben. Appen kan hentes i app-butikker i en række lande, men vi åbner og supporterer i dag kun Ryma i EU/EØS og Storbritannien. Politikken er skrevet til brugere i de markeder. Vi markedsfører ikke Ryma i USA, og Ryma udbydes ikke som tjeneste til forbrugere der.
Bor du i Storbritannien, gælder UK GDPR for vores behandling af dine oplysninger, og du kan klage til Information Commissioner's Office ud over til Datatilsynet. Se afsnit 6.
Vi tager beskyttelsen af dine helbredsoplysninger alvorligt. Det, du deler i appen, bruger vi til at give dig en bedre og mere personlig oplevelse i Ryma og til de formål, der står i denne politik, og ikke til andet. Hvad hjemmesiden registrerer, og hvad det bruges til, står i afsnit 1.2.
01Hvilke oplysninger vi behandler, og hvorfor
1.1 Når du bruger Ryma-appen
1.1.1 Når du opretter en konto
Du opretter din konto med dit mobilnummer. Vi sender en sekscifret kode på sms, som du taster ind i appen. Det bekræfter, at du har adgang til nummeret. Det er ikke en identitetskontrol, og vi kontrollerer ikke din identitet.
Når du kommer i gang, behandler vi også det navn, du selv skriver, og dit sprogvalg.
Vi behandler en e-mailadresse, hvis du selv giver os en, for eksempel når du skriver til vores support, eller hvis du taster den ind i appen. Appen spørger ikke om en e-mailadresse i dag. På konti, der er oprettet i vores tidligere WhatsApp- og webløsning, ligger der i nogle tilfælde en e-mailadresse.
Behandlingsgrundlag: Opfyldelse af aftale (artikel 6, stk. 1, litra b), da behandlingen af dine personoplysninger er nødvendig for at levere tjenesten.
1.1.2 Når du taler med appen og deler oplysninger
Du kan tale og skrive med Ryma-appen og dele det, du har lyst til. Du bestemmer selv, hvad du deler.
Almindelige personoplysninger. Noget spørger vi om, når du kommer i gang, og noget fortæller du måske undervejs i samtalen. Eksempler:
- dit fornavn eller det navn, du gerne vil kaldes
- din alder og fødselsdato
- hvem du taler med om det: din læge, din familie, dine venner, en behandler, eller ingen endnu
- hvordan det fylder i din hverdag, for eksempel på arbejdet, i søvnen eller derhjemme
- dine mål og dine bekymringer, skrevet med dine egne ord
- levevaner som rygning, alkohol, motion og kost
- hvor du har hørt om Ryma, og hvilken klinik du eventuelt er kommet igennem
- dit sprog, hvornår på dagen du helst vil høre fra Ryma, og dine stilletimer
- dit mobilnummer
- din telefontype, styresystemversion og appversion, når du slår notifikationer til
- alt andet, du selv vælger at skrive eller sige, for eksempel hvor du bor, hvad du arbejder med, din familiesituation, navnet på din læge eller klinik og aftaler, du har i kalenderen
Dine samtaler med Ryma bliver gemt, så Ryma kan huske din historik, følge mønstre over tid og svare dig relevant og personligt. Beskederne gemmes, som du har skrevet eller sagt dem. Vi hverken filtrerer eller redigerer i dem. Talebeskeder gemmes som den tekst, de er skrevet om til, og selve lydfilen gemmes i 30 dage efter transskriptionen (se afsnit 5); den eneste rettelse, vi laver i teksten, er stavningen af navnet Ryma, når det er hørt forkert.
Helbredsoplysninger. Rymas formål er at hjælpe dig med at følge og forstå din overgangsalder. Derfor behandler vi også de helbredsoplysninger, du deler med os. Det kan være:
- hvor du er i overgangsalderen, og hvilke symptomer du mærker, for eksempel hedeture, søvn, humør og koncentration
- hormonbehandling eller anden medicin og kosttilskud, du tager, herunder dosis og hvor længe du har været i gang
- operationer eller sygdomshistorik, du vælger at fortælle om
- sygdom i din nærmeste familie, herunder brystkræft, hjerte-kar-sygdom og knogleskørhed. Vær opmærksom på, at det er oplysninger om dine pårørende og ikke om dig selv. Del dem kun, hvis du synes, det giver mening.
- levevaner, mål og bekymringer, du fortæller om
- talebeskeder og de tekster, de bliver skrevet om til, når du indtaler en besked i appen
- billeder, du vælger at sende, for eksempel af en medicinæske
- dine svar på Menopause Rating Scale og andre spørgsmål med faste svarmuligheder
- symptomer, aftaler og handlinger, som Ryma udleder af jeres samtale, herunder korte noter formuleret med dine egne ord
Vi behandler kun dine helbredsoplysninger med dit udtrykkelige samtykke, som du bliver bedt om, første gang du bruger appen. Samtykket lyder: "Ja, jeg giver mit samtykke til at Ryma må behandle de helbredsoplysninger, som jeg deler i appen, så jeg kan følge mine symptomer, få indsigt gennem rapporter, og som jeg kan dele med lægen eller en klinik." Du kan trække samtykket tilbage når som helst. Se afsnittet "Dine rettigheder".
Behandlingsgrundlag: Opfyldelse af aftale (artikel 6, stk. 1, litra b) for almindelige personoplysninger, og opfyldelse af aftale og udtrykkeligt samtykke (artikel 9, stk. 2, litra a) for dine helbredsoplysninger.
1.1.3 Hvis du forbinder Apple Health
Du kan vælge at forbinde Ryma med Apple Health. Gør du det, behandler vi de målinger, du giver os adgang til. Det kan være søvnlængde og opvågninger, ændring i hudtemperatur ved håndleddet, vejrtrækningsfrekvens, hvilepuls, hjerterytmevariation samt cyklus og blødning. Vi gemmer, hvornår du gav samtykket, og hvilken tekst du sagde ja til. Du kan afbryde forbindelsen når som helst i appen. Afbryder du forbindelsen, sletter vi samtidig de målinger, vi havde modtaget fra Apple Health; tilbage bliver kun registreringen af, at du forbandt og senere afbrød.
Forbinder du ikke Apple Health, får vi ingen af de oplysninger.
Behandlingsgrundlag: Udtrykkeligt samtykke (artikel 9, stk. 2, litra a) og opfyldelse af aftale (artikel 6, stk. 1, litra b).
1.1.4 Dine notifikationsindstillinger
Slår du notifikationer til, gemmer vi et notifikationstoken for din telefon, så vi kan sende dig de aftalte påmindelser, sammen med din telefontype, styresystemversion og appversion. Det, der sendes gennem Apple, indeholder ingen helbredsoplysninger: en almindelig påmindelsestekst ("Du har en besked fra Ryma") og to tilfældige referencenumre. Når beskeden er nået frem til din telefon, bruger appen referencen til at hente den rigtige tekst direkte hos os, så de ord, du læser, aldrig går gennem Apple. Teksten er selve påmindelsen eller spørgsmålet, for eksempel navn og tidspunkt på en aftale, du har bedt Ryma minde dig om, eller et spørgsmål om, hvordan din uge har været. Som enhver anden notifikation kan den læses på låseskærmen af den, der kigger på din telefon; i telefonens notifikationsindstillinger bestemmer du selv, om der vises et uddrag på låseskærmen.
Behandlingsgrundlag: Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f). Vores legitime interesse er at understøtte brugen af appen med påmindelser i rette tid, så du kan holde den rytme, du selv har valgt.
1.1.5 Oplysninger om sessioner, drift og sikkerhed
Vores egen kode logger ikke din IP-adresse.
Til gengæld registrerer den login- og sessionstjeneste, vi bruger (Supabase Auth), for hver session din IP-adresse, den browser- eller app-identifikation din telefon sender, og din appversion og styresystemversion, knyttet til din konto. Det er sådan en session holdes i live, og sådan misbrug af login kan opdages. Et eksempel på, hvordan app-identifikationen ser ud: Ryma/27 CFNetwork/3860.600.12 Darwin/25.5.0.
Vi registrerer også login-hændelser, og vores hosting- og CDN-leverandører gemmer kortvarige driftslogs som en del af det at drive tjenesten.
Hvor længe vi gemmer det. Sessionsoplysningerne slettes automatisk 90 dage efter, at sessionen er oprettet. Rutinen har kørt siden 8. september 2026. Vi bruger ikke oplysningerne til profilering.
Behandlingsgrundlag: Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f). Vi har en legitim interesse i at sikre et passende sikkerhedsniveau for tjenesten, for brugerne og for de personoplysninger, der behandles i den.
1.1.6 Hvis du knytter din konto til en samarbejdsklinik
Har du fået en adgangskode af en klinik, kan du taste den ind i appen. Koden knytter din konto til klinikken. Den deler ingenting.
Deling er en beslutning for sig, som du tager på skærmen Deling med din klinik i appen. Indtil du aktivt siger ja der, kan klinikken ikke se noget om dig.
Siger du ja, kan klinikken se:
- de symptomer, du registrerer, med styrke, tidspunkt og korte noter med dine egne ord, som Ryma skriver ud fra det, du har fortalt. De fem nyeste noter vises på din side i klinikkens system.
- din behandling: hvad du er i gang med, dosis, og hvor længe du har taget den
- dine scorer fra Menopause Rating Scale
- din alder og de oplysninger om dit helbred, du gav, da du kom i gang
- konsultationer, der er registreret hos netop den klinik
- de spørgsmål, Ryma har forberedt, så du kan tage dem med til lægen
- dit navn
Klinikken ser aldrig dine samtaler med Ryma. Hverken det, du skriver, eller det, Ryma svarer.
Du kan stoppe delingen når som helst på den samme skærm. Det virker med det samme, og din adgang til Ryma er den samme, uanset hvad du vælger. Hvert ja og hvert stop bliver registreret med tidspunkt.
Behandlingsgrundlag: Udtrykkeligt samtykke (artikel 9, stk. 2, litra a) og samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a).
1.1.7 Statistik og fejlrapportering i appen
Ryma-appen indeholder hverken statistikværktøjer, reklame-SDK'er, sporingsværktøjer eller værktøjer til fejlrapportering. Vi kører ingen overvågning af nedbrud eller ydeevne inde i appen, og ingen tredjepart modtager data fra appen til statistik.
Har du selv slået deling med app-udviklere til i telefonens indstillinger (Apple: Settings → Privacy & Security → Analytics & Improvements → Share With App Developers), indsamler Apple nedbruds- og ydeevnediagnostik fra din telefon efter Apples egne vilkår og viser os den i samlet form i App Store Connect og Xcode. Apple er dataansvarlig for den indsamling. Ryma modtager kun samlede tal og ingen oplysninger, der identificerer dig. Kilder: Apples "App Analytics & Privacy" (https://www.apple.com/legal/privacy/data/en/app-analytics/) og Apples dokumentation om nedbrudsrapporter (https://developer.apple.com/documentation/xcode/acquiring-crash-reports-and-diagnostic-logs), begge kontrolleret 14. september 2026.
1.2 Når du bruger vores hjemmeside (ryma.health)
1.2.1 Cookies og lignende teknologier
Afsnittet er korrekt pr. 21. september 2026.
Før du vælger. Når du kommer ind på ryma.health, sættes der ingen cookies, og hverken statistik- eller reklameværktøjer bliver indlæst. Du får en cookiedialog, som du skal svare på, før du kan bruge sitet (klinikportalen undtaget, se nedenfor). Dialogen viser tre kategorier: Nødvendige, som altid er slået til og ikke kan fravælges, samt Statistik og Markedsføring, som du hver især kan sige ja eller nej til. Du kan vælge Kun nødvendige, Acceptér alle eller sætte flueben selv og trykke Gem mit valg.
Én ting sker dog, før du vælger: vi registrerer anonymt hos vores statistikleverandør, PostHog (EU Cloud i Tyskland), at dialogen blev vist, og bagefter om du accepterede alle kategorier eller ikke. Det er det eneste, der sendes til PostHog, før du vælger; almindelig statistik starter først, når du har sagt ja til den. Hændelsen bærer et tilfældigt tal, der kun findes i browserens hukommelse, mens dialogen er åben, aldrig bliver gemt, og ikke kan knyttes til dig eller til et senere besøg. Ud over dit valg indeholder den sidens adresse og eventuelle kampagneparametre fra det link, du kom fra. Der sættes ingen cookie, og der oprettes ingen profil. Det gør vi udelukkende for at vide, hvor mange der accepterer.
De cookies, vi sætter
| Cookie | Sat af | Formål | Kategori | Varighed | Modtager og overførsel |
|---|---|---|---|---|---|
sb-qlcucfkgkdgjtkbimlnj-auth-token (kan være delt op i .0, .1 og så videre) | Ryma, via Supabase. Førstepartscookie | Holder dig logget ind på nettet og sikrer sessionen | Nødvendig | 1 år (sat af os) | Supabase, EU (Frankfurt) |
ph_<projektnøgle>_posthog | PostHog, først efter du har sagt ja til statistik. Førstepartscookie, leveret gennem ryma.health | Statistik: en identifikator, et sessions-id og oplysninger om sidevisningen | Statistik | 365 dage | PostHog, EU Cloud (Tyskland) |
_fbp | Meta Pixel, først efter du har sagt ja til markedsføring. Førstepartscookie, data sendes til Meta | Markedsføring og måling: browseridentifikator | Markedsføring | 90 dage | Meta Platforms, Inc., USA |
_fbc | Meta Pixel, først efter du har sagt ja til markedsføring, og kun hvis du er kommet via en annonce fra Meta. Førstepartscookie, data sendes til Meta | Markedsføring: måling af klik | Markedsføring | 90 dage | Meta Platforms, Inc., USA |
Varighederne for statistik- og markedsføringscookies er leverandørernes egne standardindstillinger, ikke værdier vi selv har sat. Kontrolleret 14. september 2026: PostHog-cookien udløber efter 365 dage ifølge PostHogs dokumentation (https://posthog.com/docs/libraries/js/persistence). _fbp har en levetid på 90 dage ifølge Metas egen cookiebeskrivelse (https://www.meta.com/help/quest/681948573016913/), og _fbc sættes med 90 dages udløb ifølge Metas udviklerdokumentation (https://developers.facebook.com/docs/marketing-api/conversions-api/parameters/fbp-and-fbc/).
Vi gemmer desuden to ting i browserens lokale lager i stedet for i en cookie: dit valg i cookiedialogen med tidspunkt (nøglen ryma-consent) og PostHogs egen del af sine identifikatorer.
Hvad statistikværktøjet registrerer. Vores statistikleverandør er PostHog, på deres EU Cloud i Tyskland, tilgået gennem vores eget domæne, så deres cookie er en førstepartscookie. På vores projekt gælder i dag:
- Sessionsoptagelse er slået til, men kun hvis du har sagt ja til statistik, og med maskering: al tekst og alle felter er skjult i optagelsen, så det, du skriver, ikke kan læses.
- Der optages ikke på siderne bag login (din oversigt og siderne under den), og heller ikke på login, i oprettelsen, på siden med dine data, på en rapport, du åbner fra et link, eller i klinikportalen. De offentlige sider, for eksempel forsiden og bloggen, kan optages, hvis du har sagt ja til statistik, uanset om du er logget ind eller ej.
- Konsollogs fra browseren opsamles ikke.
- Din aktivitet knyttes til dit Ryma-bruger-id, når du er logget ind på nettet, men ikke til din e-mailadresse.
- Optagelser slettes automatisk efter 30 dage.
Hvad reklameværktøjet registrerer. Meta Pixel indlæses kun, efter at du har sagt ja til markedsføring. Den indlæser Metas script, registrerer en sidevisning, hver gang du åbner en side, og sender hændelsen sammen med de nævnte identifikatorer og din IP-adresse til Meta Platforms, Inc. i USA. Det er markedsføring og måling på tværs af hjemmesider.
Fælles dataansvar med Meta. For indsamlingen af hændelsesdata på ryma.health og videresendelsen af dem til Meta er Ryma Health ApS og Meta Platforms Ireland Limited fælles dataansvarlige efter artikel 26 i henhold til Metas "Controller Addendum", som er en del af Metas Business Tools Terms. Metas efterfølgende behandling af oplysningerne er Meta alene dataansvarlig for. Det væsentligste indhold af aftalen er: Ryma og Meta Ireland har fordelt ansvaret for den fælles behandling mellem sig; Ryma er ansvarlig for at give dig denne information; Meta Ireland er ansvarlig for at opfylde dine rettigheder efter artikel 15 til 20 for de oplysninger, Meta gemmer efter den fælles behandling, og du kan udøve dem direkte over for Meta Ireland. Aftalen kan læses på https://www.facebook.com/legal/controller_addendum, og oplysninger om Metas behandling, Metas retsgrundlag og dine rettigheder over for Meta står i Metas privatlivspolitik på https://www.facebook.com/about/privacy (begge kontrolleret 14. september 2026). Meta Platforms, Inc. er certificeret under EU-US Data Privacy Framework (status "Active, re-certification under review", kontrolleret på dataprivacyframework.gov 14. september 2026).
Appen og klinikportalen. Ryma-appen sætter slet ingen cookies. Det er en app, der logger ind med et token og ikke med cookies. Klinikportalen på ryma.health/klinik viser ikke cookiedialogen. Har du ikke svaret på den andre steder på ryma.health, indlæses hverken statistik eller markedsføring i portalen, og der sættes kun sessionscookien. Har du sagt ja til statistik eller markedsføring på ryma.health, gælder dit valg også i klinikportalen, dog uden sessionsoptagelse, og du kan ændre det via Cookies nederst på siden.
Behandlingsgrundlag.
- Nødvendige cookies: lagres uden samtykke efter cookiebekendtgørelsen, fordi de er nødvendige for at levere den tjeneste, du har bedt om. Behandlingen af personoplysninger sker på grundlag af vores legitime interesse i at drive og sikre tjenesten (artikel 6, stk. 1, litra f).
- Statistik- og markedsføringscookies: lagres og læses kun med dit samtykke efter cookiebekendtgørelsen. Behandlingen af personoplysninger sker på grundlag af dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a).
Sådan ændrer du dit valg eller trækker dit samtykke tilbage. Tryk på Cookies nederst på siden. Så åbner dialogen igen med dit nuværende valg, og du kan ændre det når som helst. Siger du nej til en kategori, du tidligere har sagt ja til, fjerner vi den leverandørs cookies og lokale lager fra din browser med det samme, og leverandøren indlæses ikke igen. Når du trækker samtykket tilbage, slettes den statistik, der allerede er indsamlet, ikke automatisk. Vil du have os til at slette oplysninger, der allerede er indsamlet om dig, så skriv til [email protected].
1.3 Når du skriver til supporten
Skriver du til os på mail, behandler vi de oplysninger, du giver os. Vi bruger dem kun til at svare dig og til at rette den fejl, det handler om. Vores supportpostkasser ligger hos Google Workspace. Henvendelser til [email protected] og [email protected] slettes 30 dage efter, at sagen er lukket. Se afsnit 5.
Bruger du supportlinket inde i appen, bliver dit Ryma-bruger-id sat ind i beskeden for dig, så vi kan finde din konto og svare ordentligt. Du kan slette det, før du sender.
Behandlingsgrundlag, opdelt efter hvad vi gør:
- Svar på en henvendelse om din egen brug af Ryma (din konto, en fejl, en anmodning om dine oplysninger): opfyldelse af aftale (artikel 6, stk. 1, litra b), fordi det er en del af at levere den tjeneste, du har hos os.
- Svar på en generel henvendelse fra en, der ikke er bruger, og undersøgelse og rettelse af den bagvedliggende tekniske fejl: legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f). Vores legitime interesse er at kunne svare dem, der henvender sig, og at holde tjenesten kørende.
- Helbredsoplysninger, du selv vælger at skrive i beskeden: udtrykkeligt samtykke (artikel 9, stk. 2, litra a). Det er dit valg, om du skriver dem. Vi har ikke brug for dem for at kunne svare dig.
1.4 Forskning og forbedring af Ryma
Ét spørgsmål dækker begge dele. Når du starter i appen, stiller vi dig ét spørgsmål: "Må Ryma bruge dine oplysninger i anonymiseret form til forskning i kvindesundhed og til at gøre Ryma bedre?" Under spørgsmålet står: "Det er vigtigt for Ryma at bidrage med anonym data til forskning i kvindesundhed, så vi kan skabe et bedre behandlingsgrundlag for alle kvinder. Det kan aldrig føres tilbage til dig, og Ryma virker på samme måde, uanset hvad du svarer." Du svarer ja eller nej, og dit svar bliver gemt med tidspunkt. Siger du nej, ændrer det ingenting i, hvordan Ryma virker for dig, og du kan ændre dit svar når som helst i appen under Profil → Data og privatliv.
Dine helbredsoplysninger. At anonymisere dine helbredsoplysninger er i sig selv en behandling af dem. Derfor anonymiserer vi kun dine helbredsoplysninger, til forskning i kvindesundhed og til at gøre Ryma bedre, hvis du har svaret ja til spørgsmålet ovenfor. Det er alene de anonymiserede oplysninger, som ikke kan føres tilbage til dig, der bruges til forskning og forbedring.
Behandlingsgrundlag: Udtrykkeligt samtykke (artikel 9, stk. 2, litra a) og samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a) til anonymiseringen af dine helbredsoplysninger. Du kan trække samtykket tilbage når som helst under Profil → Data og privatliv. Se afsnit 6.
Almindelige personoplysninger. Anonymiserede oplysninger om din brug af Ryma-appen, som ikke er helbredsoplysninger, bruger vi til at gøre AI-assistenten og appen bedre.
Behandlingsgrundlag: Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) til behandlingen og anonymiseringen af dine almindelige personoplysninger, da vi har en legitim interesse i at forbedre og udvikle Ryma-appen, herunder at forbedre funktionaliteten, optimere ydeevnen, gøre brugeroplevelsen bedre og understøtte udviklingen af nye funktioner.
1.5 Hvis du arbejder i en klinik og bruger klinikportalen
Arbejder du i en samarbejdsklinik og bruger Rymas klinikportal, behandler vi dine loginoplysninger og, for hvert loginforsøg og hver patientjournal du åbner, din IP-adresse, tidspunktet og hvilken journal du åbnede. Det er en adgangslog. Den findes, så en kvinde kan få at vide, hvem der har set hendes oplysninger.
Behandlingsgrundlag: Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f). Vores og klinikkens legitime interesse er at kunne dokumentere, hvem der har tilgået helbredsoplysninger og hvornår.
Hvor længe: adgangsloggen slettes efter 730 dage (to år). Mislykkede loginforsøg slettes efter 24 timer.
02AI, og hvordan dine oplysninger bruges til at skrive svar
Ryma bruger kunstig intelligens til at skrive personlige svar. Når du sender en besked, bliver din samtalehistorik og din helbredsprofil sendt sikkert til en AI-sprogmodel (leveret af Anthropic eller OpenAI, se afsnit 3), som skriver svaret.
Sådan er det i praksis:
- De helbredsoplysninger, du deler med appen, indgår i den forespørgsel, der sendes til AI-leverandøren.
- Hver forespørgsel indeholder et resumé af din profil: dit navn, din alder, hvor du er i overgangsalderen, dine symptomer, hvordan det fylder i din hverdag, hvem du taler med om det, din behandling og dosis, hvor længe du har været i gang, anden medicin og kosttilskud, dit mål med dine egne ord, dine ønsker til check-ind, dit sprog og hvornår du blev oprettet.
- Hver forespørgsel indeholder også op til dine seneste 200 beskeder, så Ryma har din historik. Har du brugt Ryma på WhatsApp eller iMessage tidligere, indgår de ældre beskeder i den historik.
- Anthropic er vores primære leverandør, og OpenAI er den automatiske reserve: går forespørgslen til Anthropic galt af en hvilken som helst grund, sendes det samme indhold til OpenAI i stedet. Begge er etableret i USA. Se afsnit 4.
- Talebeskeder sendes som lyd til Speechmatics, der skriver dem om til tekst.
- AI-leverandørerne behandler oplysningerne som databehandlere for os. Forbuddet mod at bruge dine oplysninger til at træne deres modeller står i leverandørernes kommercielle vilkår: Anthropics Commercial Terms of Service, afsnit B ("Anthropic may not train models on Customer Content from Services", https://www.anthropic.com/legal/commercial-terms), og OpenAI's Services Agreement, pkt. 4.2 (OpenAI bruger ikke kundeindhold til at udvikle eller forbedre sine tjenester, medmindre kunden udtrykkeligt siger ja, https://openai.com/policies/services-agreement/) sammen med OpenAI's datapolitik for API'et (data sendt til API'et bruges ikke til træning, medmindre man aktivt tilvælger det, https://developers.openai.com/api/docs/guides/your-data). Alle tre kontrolleret 14. september 2026. Vores aftalepart er Anthropic Ireland, Limited og OpenAI Ireland Ltd, som begge er de selskaber, der kontraherer med kunder i EØS.
- Zero data retention er et mål, ikke en realitet endnu. Vi arbejder på at få slået "zero data retention" til hos begge leverandører, hvilket vil betyde, at de ikke gemmer dine oplysninger, efter svaret er skrevet. Det er ikke slået til i dag. Vi opdaterer politikken, når det er.
- Vi bruger ikke dine oplysninger til automatiske afgørelser eller profilering, der har retsvirkning eller tilsvarende betydelig virkning for dig. Artikel 22 finder ikke anvendelse på den måde, Ryma bruger AI på i dag.
03Hvem vi deler dine oplysninger med
Vi sælger ikke dine personoplysninger. Vi deler dem ikke med tredjeparter til deres egen markedsføring, med én undtagelse: Meta Pixel på vores hjemmeside. Den kører kun, hvis du har sagt ja til markedsføringscookies, og Meta bruger også det, den modtager, til egne formål, som beskrevet i afsnit 1.2.1.
Vi bruger følgende leverandører, som behandler personoplysninger på vores vegne. Hver af dem er forpligtet til kun at behandle dine oplysninger efter vores instruks og til at have passende sikkerhed. Den ene række, der ikke er en databehandler, er Meta: for pixeldataene er Meta fælles dataansvarlig med os for indsamlingen og videresendelsen og selvstændigt dataansvarlig for det, Meta bagefter gør med oplysningerne, se afsnit 1.2.1. Tabellen dækker de værktøjer, appen og hjemmesiden bruger i dag.
| Leverandør | Rolle | Hvor oplysningerne behandles | Overførselsgrundlag |
|---|---|---|---|
| Supabase Pte. Ltd (Singapore), med Supabase, Inc. (USA) som underdatabehandler for support | Database, fillager og login (dine beskeder, helbredsoplysninger, konto og sessioner) | EU, Frankfurt (eu-central-1) | Ikke certificeret under EU-US Data Privacy Framework (kontrolleret 14. september 2026). Standardkontraktbestemmelser, modul 2, indarbejdet i Supabases databehandleraftale (version 1, 1. august 2026, pkt. 12.1 og bilag 2, https://supabase.com/legal/customer-resources/data-processing-addendum, kontrolleret 14. september 2026). Overførselskonsekvensanalyse dokumenteret internt 14. september 2026, se afsnit 4 |
| Render | Hosting af Rymas backend | EU, Frankfurt | EU-US Data Privacy Framework, aktiv, inkl. UK Extension (verificeret 7. september 2026, igen 14. september 2026) |
| Anthropic Ireland, Limited (aftalepart for kunder i EØS) | AI-sprogmodel (primær, Claude), skriver dine svar i Ryma | USA | Anthropic står ikke på DPF-listen (kontrolleret 14. september 2026). Standardkontraktbestemmelser, modul 2 og 3, med UK-tillæg indarbejdet i Anthropics databehandleraftale (pkt. I.1 og bilag 3, https://www.anthropic.com/legal/data-processing-addendum, kontrolleret 14. september 2026). Overførselskonsekvensanalyse dokumenteret internt 14. september 2026, se afsnit 4 |
| OpenAI Ireland Ltd (aftalepart for kunder i EØS) | AI-sprogmodel (automatisk reserve, ChatGPT-modeller) | USA | OpenAI står ikke på DPF-listen (kontrolleret 14. september 2026). OpenAI Ireland Limited behandler EØS-data og overfører til andre OpenAI-selskaber og tredjeparter uden for EØS på grundlag af aftaler med standardkontraktbestemmelser eller en tilstrækkelighedsafgørelse (databehandleraftalen, pkt. 4.1, gældende fra 1. januar 2026, https://openai.com/policies/data-processing-addendum/, kontrolleret 14. september 2026). Overførselskonsekvensanalyse dokumenteret internt 14. september 2026, se afsnit 4 |
| Speechmatics (Cantab Research Limited) | Taletekst på talebeskeder | Speechmatics' EU-region (Microsoft Azure, Europa). Vores endepunkt asr.api.speechmatics.com peger på den samme Azure-oprindelse som Speechmatics' dokumenterede EU-endepunkt eu1.asr.api.speechmatics.com (DNS kontrolleret 14. september 2026), og Speechmatics' dokumentation angiver eu som standardregion (https://docs.speechmatics.com/get-started/authentication, kontrolleret 14. september 2026). Leverandøren er britisk | EU til Storbritannien (leverandørens egen adgang): Europa-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse for Storbritannien. Speechmatics oplyser i sin privatlivspolitik, at overførsler til underdatabehandlere uden for EØS og Storbritannien sker på standardkontraktbestemmelser. Speechmatics oplyser ikke, hvilke af deres underdatabehandlere der behandler kundelyd |
| Apple Inc. (APNs) | Levering af push-beskeder til iPhone. Apple modtager et enhedstoken, en almindelig påmindelsestekst uden helbredsoplysninger og to tilfældige referencenumre, som appen bruger til at hente den rigtige tekst hos os, se afsnit 1.1.4 | Oplyses ikke af Apple | Apple står ikke på DPF-listen (kontrolleret 14. september 2026). Aftalepart er Apple Inc., Cupertino, efter Apple Developer Program License Agreement version 6.9 (https://developer.apple.com/support/terms/apple-developer-program-license-agreement/, kontrolleret 14. september 2026). Apple offentliggør hverken databehandlervilkår, et særskilt overførselsgrundlag eller en underdatabehandlerliste for push-tjenesten. Apples egen privatlivspolitik angiver standardkontraktbestemmelser for Apples overførsler af oplysninger indsamlet i EØS (https://www.apple.com/legal/privacy/en-ww/, kontrolleret 14. september 2026). Det, Apple modtager fra os, er et enhedstoken, en almindelig påmindelsestekst uden helbredsoplysninger og to tilfældige referencenumre, se afsnit 1.1.4 |
| Cloudflare, Inc. | Indholdsleveringsnetværk foran vores backend og hjemmeside. Afslutter den krypterede forbindelse og behandler derfor hver eneste forespørgsel | Globalt kantnetværk, nærmeste lokation | EU-US Data Privacy Framework, aktiv (verificeret 7. september 2026, igen 14. september 2026) |
| Twilio Inc. | Sms med engangskode til login. Vores login-tjeneste (Supabase Auth) sender koden gennem Twilio | Twilios standardregion US1 i det østlige USA. Vores opsætning bruger standardregionen (kontrolleret 14. september 2026, https://www.twilio.com/docs/global-infrastructure/understanding-twilio-regions) | EU-US Data Privacy Framework, aktiv, inkl. UK Extension (verificeret 7. september 2026, igen 14. september 2026). Twilios databehandleraftale, bilag 3, lader DPF gælde først og derefter Twilios bindende virksomhedsregler og standardkontraktbestemmelserne (https://www.twilio.com/en-us/legal/data-protection-addendum, kontrolleret 14. september 2026) |
| PostHog, Inc. | Statistik og sessionsoptagelse på hjemmesiden (ikke i appen) | EU Cloud, Tyskland | EU-US Data Privacy Framework, aktiv, inkl. UK Extension (verificeret 7. september 2026, igen 14. september 2026) |
| Meta Platforms Ireland Limited (fælles dataansvarlig for indsamling og videresendelse, se afsnit 1.2.1) og Meta Platforms, Inc., USA | Meta Pixel på hjemmesiden: markedsføring og måling. Indlæses kun, hvis du siger ja til markedsføringscookies. Fælles dataansvar efter Metas Controller Addendum (https://www.facebook.com/legal/controller_addendum) | USA | Meta Platforms, Inc.: EU-US Data Privacy Framework, aktiv, recertificering under behandling (verificeret 7. september 2026, igen 14. september 2026) |
| Google Workspace (Google Cloud EMEA Limited / Google LLC) | Intern mail, herunder vores supportpostkasser, og dokumenter | Google-selskaber i EU og andre lande | Google LLC: EU-US Data Privacy Framework, aktiv, recertificering under behandling, inkl. UK Extension (verificeret 7. september 2026, igen 14. september 2026). Google Cloud Data Processing Addendum lader DPF gælde som "Alternative Transfer Solution" og standardkontraktbestemmelserne som fallback (https://cloud.google.com/terms/data-processing-addendum, kontrolleret 14. september 2026) |
| Brevo (Sendinblue SAS, Paris) | Transaktions- og servicemails | Frankrig og Belgien (OVH i Frankrig og Google Cloud i Frankrig og Belgien). Support og vedligeholdelse udføres også af koncernselskaberne Brevo CRM Solutions Limited i Indien og Sendinblue Inc. i USA, med serverne i Frankrig og Belgien (Brevos databehandleraftale, bilag 2, https://www.brevo.com/legal/termsofuse/, version 1. oktober 2025, kontrolleret 14. september 2026) | Aftalepart er Sendinblue SAS. Indien: standardkontraktbestemmelser og supplerende foranstaltninger. USA: Sendinblue Inc. er DPF-certificeret som "Brevo, Inc." (aktiv, inkl. UK Extension, kontrolleret 14. september 2026) med standardkontraktbestemmelser som supplement |
Vi kan videregive personoplysninger til myndigheder, hvis vi er forpligtede til det efter loven.
04Overførsel til tredjelande
Dine primære oplysninger ligger i EU. Vores database, fillager og backend kører i datacentre i Frankfurt, og vores statistikleverandør kører på EU-infrastruktur i Tyskland.
Der sker alligevel overførsler ud af EU/EØS, og du skal vide, hvor de går hen:
- Hver besked, du sender, går til en AI-leverandør i USA, fordi det er der, Anthropic og OpenAI behandler den. Det gælder også helbredsoplysninger.
- Talebeskeder behandles af Speechmatics, et britisk selskab, i Speechmatics' EU-region, for at blive skrevet om til tekst.
- Push-beskeder leveres gennem Apple. Apple modtager et enhedstoken, en almindelig påmindelsestekst uden helbredsoplysninger og to tilfældige referencenumre, se afsnit 1.1.4.
- Din engangskode til login leveres af Twilio i USA.
- Siger du ja til markedsføringscookies på hjemmesiden, sender Meta Pixel dine sidevisninger til Meta i USA.
- Vores indholdsleveringsnetværk, Cloudflare, kører et globalt kantnetværk.
Overførslerne hviler på et eller flere af følgende grundlag:
- Europa-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse for Storbritannien (fornyet 19. december 2025, gældende til 27. december 2031), for Speechmatics' egen adgang som britisk selskab.
- EU-US Data Privacy Framework (DPF), hvor den amerikanske leverandør er certificeret. Pr. 14. september 2026 gælder det Render, Cloudflare, Twilio, PostHog, Google, Meta og Brevos amerikanske koncernselskab.
- Standardkontraktbestemmelser sammen med en overførselskonsekvensanalyse, hvor leverandøren ikke er DPF-certificeret. Pr. 14. september 2026 gælder det Anthropic, OpenAI, Supabase og Brevos indiske koncernselskab. Standardkontraktbestemmelserne er indarbejdet i de fire leverandørers offentlige databehandleraftaler, se afsnit 3.
- Apple: Apple offentliggør ikke et særskilt overførselsgrundlag for push-tjenesten. Det, Apple modtager fra os, er et enhedstoken, en almindelig påmindelsestekst uden helbredsoplysninger og to tilfældige referencenumre, se afsnit 1.1.4 og 3.
Overførselsgrundlaget er kontrolleret for hver leverandør i leverandørens offentlige aftaler, og vores overførselskonsekvensanalyser for leverandørerne uden for EU/EØS er dokumenteret internt den 14. september 2026. Vi gennemgår dem igen, når en leverandør ændrer sine vilkår, og senest efter et år.
Du har ret til at få en kopi af de relevante overførselsgarantier ved at skrive til [email protected].
05Hvor længe vi opbevarer dine oplysninger
Vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige til det eller de formål, de blev indsamlet og behandlet til.
Dine kontooplysninger opbevares, så længe du er aktiv, og slettes senest 30 dage efter, at kontoen er slettet.
Bogføringsmateriale slettes 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Derudover gælder disse perioder:
| Oplysninger | Hvor længe vi gemmer dem |
|---|---|
| Lydfiler fra talebeskeder | 30 dage efter, at de er skrevet om til tekst, hvorefter de slettes automatisk. Teksten bliver liggende som en del af din samtale. |
| Taleoptagelser, du er begyndt på, men aldrig har sendt | 60 minutter |
| En færdig kopi af dine oplysninger, som du har bedt om | 7 dage, hvorefter den slettes automatisk |
| Dine samtaler, symptomer, rapporter, scorer og indsigter | Så længe din konto findes. Vi sletter dem ikke efter alder i dag. De bliver slettet, når du sletter din konto. |
| Sessionsoplysninger, herunder IP-adresse og oplysninger om enheden | Slettes automatisk efter 90 dage. Se afsnit 1.1.5. |
| Klinikkens adgangslog (hvilken behandler der åbnede din journal, hvornår og fra hvilken IP-adresse) | 730 dage (to år) |
| Mislykkede klinik-logins, forsøg på at indløse klinikkoder og forsøg på at skifte telefonnummer | 24 timer |
| Dine samtykker | Gemmes i et register, der kun kan skrives til og ikke rettes i, så vi kan dokumentere, at behandlingen har været lovlig. Registret slettes 3 år efter, at din konto er slettet. Perioden svarer til den almindelige forældelsesfrist på 3 år i forældelsesloven § 3, som er den periode, et krav om ulovlig behandling normalt kan rejses inden for. Sletterutinen er endnu ikke bygget, så perioden er et tilsagn. Se afsnit 6 om sletning. |
| Supportmails til [email protected] og [email protected] | 30 dage efter, at henvendelsen er lukket. Det er vores opbevaringsperiode; sletteregelen i Google Workspace er ved at blive sat op. |
| Sikkerhedskopier | Vores databaseleverandør, Supabase, tager en sikkerhedskopi af databasen hver dag, og de seneste 7 dage kan gendannes på vores plan. Point-in-time recovery er ikke slået til. En slettet oplysning kan derfor ligge i en sikkerhedskopi i op til 7 dage efter sletningen. Sikkerhedskopierne omfatter databasen, ikke filerne i fillageret (lyd og billeder), som slettes med det samme. Kilde: https://supabase.com/docs/guides/platform/backups, kontrolleret 14. september 2026. |
Hvor tabellen siger, at en periode endnu ikke håndhæves automatisk, er det et tilsagn, vi er ved at føre ud i livet, og det har vi skrevet, i stedet for at beskrive det som noget, der allerede sker.
06Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen, og efter UK GDPR hvis du bor i Storbritannien, har du følgende rettigheder. Du kan gøre brug af dem ved at skrive til [email protected]. Vi svarer inden for 30 dage.
- Ret til indsigt (artikel 15). Du kan bede om en kopi af de personoplysninger, vi har om dig. Du kan også hente den selv i appen under Profil → Data og privatliv → Få en kopi af mine data.
- Ret til berigtigelse (artikel 16). Du kan bede os om at rette forkerte oplysninger.
- Ret til sletning (artikel 17). Du kan med visse begrænsninger bede os om at slette din konto og alle tilhørende personoplysninger. Du kan selv gøre det i appen under Profil → Data og privatliv. Sletningen sker med det samme og kan ikke fortrydes.
- Ret til begrænsning af behandling (artikel 18). I visse tilfælde kan du bede os om at sætte behandlingen af dine oplysninger på pause, mens en uenighed bliver afklaret.
- Ret til dataportabilitet (artikel 20). Du kan bede om en kopi af dine oplysninger i et almindeligt anvendt, maskinlæsbart format. Kopien i appen er i det format.
- Ret til indsigelse (artikel 21). Du kan gøre indsigelse mod behandling, der hviler på legitim interesse. Så stopper vi, medmindre vi har vægtige legitime grunde til at fortsætte.
- Ret til at trække samtykke tilbage (artikel 7, stk. 3). Hviler en behandling på dit samtykke, kan du trække det tilbage når som helst. Det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket inden. Se tabellen nedenfor.
- Ret til at klage. Mener du, at vi ikke behandler dine oplysninger korrekt, kan du klage til en tilsynsmyndighed. Se nedenfor.
Hvad der bliver liggende efter en sletning, og hvorfor. Så du ved præcis, hvad "med visse begrænsninger" dækker over:
- Der bliver liggende en pseudonymiseret minimumsregistrering af kontoen. Navn, telefonnummer, e-mail og alle helbreds- og adfærdsoplysninger er fjernet. Tilbage er kontoens tekniske id, datoen for oprettelse, seneste ændring og sletning, hvilken klinik der eventuelt dækkede kontoen, om der var givet samtykke til forskning og hvornår, samt sprog, foretrukken kanal, stilletimer og en markering af, om det var en testkonto. Registreringen findes, så vi kan afregne med den klinik, der har betalt for pladsen, og afstemme et forskningsudtræk. Behandlingsgrundlag: legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f) i at kunne afregne korrekt med klinikker og afstemme forskningsudtræk. Hvor længe: senest 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor kontoen blev slettet, svarende til perioden for bogføringsmateriale.
- Klinikkens adgangslog bliver liggende i 730 dage, som beskrevet i afsnit 1.5, så dokumentationen for, hvem der har set helbredsoplysninger, overlever sletningen af kontoen.
- Samtykkeregistret, der viser, at et samtykke blev givet eller trukket tilbage og hvornår, bliver liggende i 3 år efter sletningen af kontoen, fordi det er vores dokumentation for, at behandlingen var lovlig. Se afsnit 5.
Sådan trækker du et samtykke tilbage i praksis:
| Samtykke | Hvor du trækker det tilbage | Hvad der sker |
|---|---|---|
| Behandling af dine helbredsoplysninger | I appen under Profil → Data og privatliv | Det samtykke er selve grundlaget for, at Ryma kan bruges. Trækker du det tilbage, kan vi ikke længere levere tjenesten, og derfor betyder det, at din konto og dine oplysninger bliver slettet. Skærmen fortæller dig det, før der sker noget. |
| Brug af dine oplysninger i anonymiseret form til forskning og til at gøre Ryma bedre | I appen under Profil → Data og privatliv | Virker med det samme. Ryma virker præcis som før, uanset hvad du vælger. |
| Deling med din klinik | I appen på skærmen Deling med din klinik | Virker med det samme. Klinikken kan ikke længere se dig. Din adgang til Ryma er den samme. |
| Forbindelse til Apple Health | I appen | Vi modtager ikke flere målinger, og de målinger, vi havde modtaget fra Apple Health, slettes samtidig. Fjerner du kun Rymas adgang i Apple Health på din telefon, modtager vi ikke flere målinger, men det, vi havde modtaget, bliver stående, indtil du afbryder forbindelsen i appen eller sletter din konto. |
| Statistik- og markedsføringscookies på hjemmesiden | Via Cookies nederst på ryma.health, se afsnit 1.2.1 | Leverandøren indlæses ikke igen, og dens cookies fjernes fra din browser. |
Klage til en tilsynsmyndighed:
- Danmark: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk, [email protected], +45 33 19 32 00.
- Storbritannien: Information Commissioner's Office (ICO), Wycliffe House, Water Lane, Wilmslow, Cheshire SK9 5AF, www.ico.org.uk.
- Du kan også klage til tilsynsmyndigheden i det EU- eller EØS-land, hvor du bor eller arbejder.
07Sikkerhed
Vi tager sikkerheden omkring dine helbredsoplysninger alvorligt. De vigtigste tiltag er:
- Alle data krypteres under overførsel med TLS.
- Alle data krypteres i lagerlaget i vores EU-database.
- Vores database bruger row level security, så du som logget ind bruger kun kan nå dine egne oplysninger. En klinik når din journal alene gennem klinikportalen, og kun hvis du aktivt har sagt ja der (næste punkt).
- Adgang til vores produktionssystemer er begrænset til få udvalgte medarbejdere.
- Klinikportalen logger hver eneste opslag i en patientjournal, og en klinik kan kun se de kvinder, der aktivt har sagt ja.
- Vi arbejder på at få zero data retention slået til hos vores AI-leverandører. Se afsnit 2 for status i dag.
Finder du en sikkerhedssårbarhed, så kontakt os med det samme på [email protected].
08Ændringer i politikken
Vi giver dig besked om væsentlige ændringer i politikken på mail eller i appen, før ændringerne træder i kraft. Datoen øverst i dokumentet viser, hvornår den sidst er opdateret.
09Kontakt
- Spørgsmål om persondata: [email protected]
- Generelle henvendelser: [email protected]
- Postadresse: Ryma Health ApS, Henrikshave 58, 2950 Vedbæk
Tilsynsmyndigheder:
Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk
Information Commissioner's Office, Wycliffe House, Water Lane, Wilmslow, Cheshire SK9 5AF, Storbritannien, www.ico.org.uk